Body sds står jo for Body Self Development System. Det er et system, der gennem kropsbehandling kan afhjælpe en række sygdomme, skader og skavanker. Kropsbehandlingen kan stå alene, men den kan også  – efter behov – kombineres med fysisk træning og udrensning, hvilket jeg gerne rådgiver i.

Body sds behandlingen, der indledes med en samtale og foregår på en briks. Under behandlingen arbejdes der med muskler, led, lymfen og organer ved hjælp af massage og ledfrigørende teknikker, og der arbejdes med åndedrætsteknik. Alt sammen for at at lokalisere fysiske og psykiske blokeringer i kroppen og bevidstgøre klienten om disse.

Metoden har vist sig særdeles velegnet til at fjerne eller mindske spændinger og smerter i eksempelvis ryg, hofte, skulder og nakke, og smerter, der skyldes kontor- og sportsskader. Desuden får mange klienter hjælp mod fordøjelsesproblemer, allergi, astma, stress, hovedpine, depression, angst og traumer.

Body sds arbejder med hele kroppen ud fra den forståelse, at der er en sammenhæng mellem muskler, led, organer og psykiske påvirkninger. Pointen er at arbejde med årsagen til klientens problem, i stedet for at symptombehandle. Det er min filosofi at give klienten redskaber til at forstå og udvikle sig fysisk og mentalt, og dermed blive bedre til at frigøre ressourcer, som er blokeret i kroppen, og til at bearbejde og forløse ophobede følelser.