Omni betyder hel. Og omniterapi er for det hele menneske.

De fleste terapiformer idag indebærer en specialisering inden for ét område. Men mennesket er en hel organisme som ikke kan opdeles i flere dele. Omniterapi bygger på en bred erfaring fra forskellige terapiformer, hvor det bedste fra dem hver er sammenfattet således:

– Samtale kombineret med berøring og massage. Det giver et dybere og mere vedvarende resultat.

Der er store sammenhænge mellem hoved, krop og sind. Disse energier bevidstgøres og fastholdes i omniterapien. Omniterapi er en terapiform som giver mulighed for selvindsigt ved at udnytte sammenhængen mellem krop og sjæl.

Mine behandlingsmetoder i omniterapien afhænger i høj grad af den enkelte klient.

Jeg arbejder meget fokuseret på at arbejde med klientens kvaliteter og skabe øget bevidsthed omkring disse. Jeg tror ikke på nemme veje til selvindsigt og velvære. Men jeg tror på at det er vigtigt at holde fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Derfor styrer jeg klienten til at bevæge sig ind på sårbare områder for at finde styrken hos sig selv. Det er vigtigt at acceptere sig selv og sin aktuelle sjælelige og kropslige position.

Gennem samtale, afspænding og berøring kan jeg – i samarbejde med klienten – finde frem til gentagne handlinger eller mønstre som kan være med til at låse en følelse, en smerte, en bevidsthed eller gentagne mønstre.

Sammen øger vi opmærksomheden på vejrtrækningen og ubevidste spændinger. Og jeg hjælper klienten til at bevæge sig ind på sårbare områder og finde indre styrke.